Privatliv og cookies
Senest opdateret 11. november 2026
Her kan du læse, hvilke oplysninger PlusPV gemmer om dig, hvorfor, hvor længe – og hvilke cookies hjemmesiden og kontrolpanelet bruger.
Hvem er dataansvarlig?
PlusPV drives af Anders som privatperson (ikke et firma).
Kontakt: kontakt@pluspv.dk
Cookies
pluspv.dk (denne hjemmeside) sætter ingen cookies og bruger ingen statistik, sporing, annoncer eller indhold fra andre hjemmesider.
ems.pluspv.dk (kontrolpanelet) bruger kun cookies, der er nødvendige for, at du kan logge ind og bruge det. Derfor spørger vi ikke om samtykke – men vi fortæller her, hvad de er:
| Navn | Formål | Varighed |
|---|---|---|
pluspv_session | Holder dig logget ind. | 30 dage, eller til du logger ud |
pluspv_pending | Bruges kun under login, mens du indtaster koden fra din godkendelses-app. | 10 minutter |
pluspv_installation | Husker, hvilket anlæg du har valgt. | 1 år |
Desuden husker din egen browser (lokal lagring) de valg, du selv laver: lyst eller mørkt tema, Basis/Avanceret under Indstillinger og hvilke kurver der vises. Det bliver i din browser og sendes ikke til os.
Hvilke oplysninger gemmer PlusPV?
- Din bruger: navn, e-mail og adgangskode (gemt som en ikke-læsbar hash). Bruger du totrinsbekræftelse, gemmes nøglen krypteret.
- Dit anlæg: navn, adresse (gemt krypteret), position, prisområde, invertermærke og -model, serienumre og dine indstillinger for batteri, elaftale og nettilslutning.
- Nøgler til dine konti: din SolaX-nøgle og eventuelt din Eloverblik-nøgle – gemt krypteret og aldrig vist igen.
- Energidata: sol, forbrug, køb, salg og batteri pr. kvarter fra din inverter, og (hvis du tilslutter Eloverblik) elmålerens tal. Ud fra dem lærer PlusPV jeres forbrugsmønster og laver prognoser og planer.
- Revisionslog: hvem der har ændret indstillinger, startet eller stoppet styring, og hvilke kommandoer der er sendt til inverteren – også afviste. Den er der af hensyn til sikkerheden og slettes ikke (se «Når du bliver slettet»).
- Loginlog: tidspunkt, IP-adresse og e-mail ved hvert loginforsøg, så vi kan spærre for gentagne forkerte forsøg.
Hvorfor – og med hvilken ret?
- For at levere tjenesten, du har bedt om: overblik, prognoser og styring af dit batteri (GDPR artikel 6, stk. 1, litra b).
- For at beskytte kontrolpanelet og dit anlæg mod misbrug – loginlog og revisionslog (vores legitime interesse, artikel 6, stk. 1, litra f).
- Data fra Eloverblik henter vi kun, når du selv har givet os en nøgle til det.
Vi sælger aldrig dine oplysninger, bruger dem ikke til reklame og deler dem ikke med andre end dem, der er nævnt herunder.
Hvor længe?
- Energidata, prognoser og elmålerdata: 1 år – ældre data slettes automatisk.
- Loginlog (IP-adresser): 90 dage – slettes automatisk.
- Din bruger og dit anlæg: så længe du bruger PlusPV.
- Backup: der tages backup af databasen hver nat på PlusPV's server. En backup slettes automatisk, når den er 30 dage gammel – også kopier, vi gemmer et andet sted.
Når du bliver slettet
Skriv til kontakt@pluspv.dk, så sletter vi din bruger og dit anlæg:
- Med det samme: din bruger (e-mail, navn, adgangskode, totrinsnøgle og reservekoder), dit anlæg (adresse, position, serienumre og opsætning), dine nøgler til SolaX og Eloverblik og al historik – målinger, prognoser, planer og kommandoer.
- Revisionsloggen bevares af hensyn til sikkerheden – hvad der skete og hvornår – men din e-mail, dit navn og anlæggets navn erstattes af «slettet bruger» og «slettet anlæg». Din e-mail fjernes også fra loginloggen.
- Backupperne indeholder dine data, til de er 30 dage gamle – så er de væk for altid.
Hvor ligger data, og hvem hjælper os?
- PlusPV's server står i Danmark. Her gemmes alle data.
- Hetzner Online GmbH (Tyskland, EU) driver den webserver, der tager imod trafikken til pluspv.dk og ems.pluspv.dk og sender den krypteret videre til PlusPV's server. Webserveren fører en kort adgangslog (IP-adresse, tidspunkt, side), som slettes automatisk. Mails fra PlusPV (fx bekræftelse af din e-mail) sendes også herfra.
- SolaX Cloud (SolaX' europæiske server): PlusPV henter dit anlægs data og sender styringskommandoer med den nøgle, du selv har oprettet i din SolaX-konto.
- Eloverblik (Energinet): kun hvis du selv tilslutter din elmåler.
- OpenStreetMap (Nominatim): når du søger en adresse, sendes søgeteksten – uden dit navn eller din IP-adresse – for at finde position og prisområde.
- DMI: anlæggets position (koordinater, uden navn eller adresse) sendes for at hente vejrprognosen til solprognosen.
Elpriser og nettariffer henter vi fra Energi Data Service og DataHub. Der sendes ingen oplysninger om dig.
Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, få dem rettet eller slettet, få dem udleveret og gøre indsigelse mod behandlingen. Skriv til kontakt@pluspv.dk.
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet.